Tiffany & Co.
Tiffanys globale databeskyttelseserklæring
Sidst opdateret: 01/08/2024
Du bedes klikke her for at få adgang til listen over Tiffany & Co.-detailforretninger, som der henvises til i denne globale databeskyttelseserklæring.
Tiffany and Company, sammen med vores datterselskaber og associerede selskaber (samlet benævnt "Tiffany-koncernen"), respekterer dine bekymringer vedrørende databeskyttelse. Henvisninger i denne globale databeskyttelseserklæring til "vi", "os", "vores", "Tiffany" og "Tiffany & Co." er henvisninger til den enhed, der er ansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger, der er anført her, hvilket generelt er den enhed, der indsamler dine personoplysninger. Denne globale databeskyttelseserklæring beskriver de typer af personoplysninger, som vi indsamler om vores forbrugere, hvordan vi bruger oplysningerne, hvem vi deler dem med, og hvilke valg vores forbrugere har med hensyn til vores brug af oplysningerne. Vi beskriver også de foranstaltninger, som vi træffer for at beskytte sikkerheden af oplysningerne og hvordan du kan kontakte os vedrørende vores databeskyttelsespraksisser.
Vores praksis for databeskyttelse kan variere blandt de lande, hvor vi driver virksomhed, for at afspejle lokale praksisser og juridiske krav. Du kan se visse landespecifikke oplysninger ved at klikke her.
Denne globale databeskyttelseserklæring gælder for de personoplysninger, som vi indsamler via dine transaktioner og interaktioner med Tiffany, herunder gennem din brug af Tiffany- hjemmesider, -mobilapplikationer, sociale mediesider og andre platforme, der henviser til denne databeskyttelseserklæring ("online-kanaler"), dine besøg i vores butikker, herunder når du udfylder vores indsamlingskort med kundeoplysninger, og når du interagerer med os over telefon, til vores begivenheder og gennem undersøgelser ("offline-kanaler") og gennem vores tredjepartskilder, herunder annoncerings- og sociale medienetværk (samlet benævnt "kanalerne"). Denne globale databeskyttelseserklæring regulerer ikke indsamlingen eller brugen af de oplysninger, som du tilvejebringer i forbindelse med en Tiffany-kreditkortkonto, hvor et sådant tilbud er tilgængeligt. Vi underretter vores indehavere af kreditkortkonti om vores databeskyttelsespraksisser årligt eller som påkrævet ved lov. Hvis du er indehaver af en kreditkortkonto, modtager du årligt vores Databeskyttelseserklæring til indehavere af Tiffany & Co.-kreditkortkonti med post. De oplysninger, som du tilvejebringer i forbindelse med din Tiffany-kreditkortkonto, forvaltes udelukkende i henhold til den pågældende erklæring.
Oplysninger, som vi indsamler
Vi indsamler personoplysninger om dig gennem forskellige kanaler som beskrevet ovenfor. De typer af personoplysninger, som vi indsamler, omfatter:
- kontaktoplysninger (såsom navn, postadresse, e-mailadresse og mobil- eller andet telefonnummer),
- brugernavn og adgangskode,
- betalingsoplysninger (såsom dit betalingskortnummer, udløbsdato, autorisationsnummer eller sikkerhedskode, leveringsadresse og faktureringsadresse),
- kundeserviceoplysninger (såsom kundeserviceforespørgsler, kommentarer og reparationshistorik),
- fotografier, kommentarer og andet indhold, som du tilvejebringer,
- oplysninger vedrørende dine personlige eller faglige interesser, fødselsdato, civilstand, demografiske oplysninger og erfaringer med vores produkter samt kontaktpræferencer,
- oplysninger, som du indsender i forbindelse med en karrieremulighed hos Tiffany, såsom kontaktoplysninger, oplysninger i dit CV (herunder erhvervserfaring, uddannelse og sprogfærdigheder) og nærmere oplysninger om din nuværende ansættelse,
- købs- og transaktionsoplysninger,
- kontaktoplysninger, som du giver om venner eller andre personer, som du gerne vil have, at vi kontakter
- lokationsoplysninger (såsom oplysninger, der er udledt fra din IP-adresse, land og/eller postnummer) og den præcise geografiske placering af din mobilenhed, hvor vi har givet oplysninger og valg, hvor relevant,
- klikstrømdata og andre oplysninger om dine online-aktiviteter (såsom oplysninger om dine enheder, browsing-handlinger og brugsmønstre), herunder på tværs af online- kanalerne og tredjepartshjemmesider, som vi indsamler ved brug af cookies, web- beacons og lignende teknologier (se vores cookie-politik),
- oplysninger, som vi kan indsamle fra vores tredjepartstjenesteudbydere, og
- andre personoplysninger, som vi indsamler via vores kanaler.
Indsamling med cookies og andre teknologier
Vi bruger cookies, web-beacons (herunder pixels og tags), webserverlogfiler og andre teknologier, der indsamler visse oplysninger om dig via automatiserede metoder gennem vores online-kanaler, herunder når du besøger vores hjemmesider, interagerer med vores e- mails, bruger vores apps eller interagerer med Tiffany-relaterede annoncer, indhold, værktøjer, widgets eller plugins. Du kan få flere oplysninger om disse teknologier og hvordan du styrer dine præferencer ved at besøge vores cookie-politik.
Udbyderne af tredjepartsapps, -værktøjer, -widgets og -plugins på vores onlinekanaler, såsom Facebooks "Synes godt om"-knapper, kan også bruge automatiserede midler til at indsamle oplysninger vedrørende dine interaktioner med disse funktioner. Disse oplysninger indsamles direkte af udbyderne af funktionerne og er underlagt disse udbyderes databeskyttelsespolitikker og -erklæringer. I det omfang det er tilladt i henhold til gældende lovgivning, er Tiffany ikke ansvarlig for disse udbyderes informationspraksisser.
Sådan bruger vi de oplysninger, som vi indsamler
Vi bruger de personoplysninger, som vi indsamler som beskrevet i denne politik, og påberåber os en række retsgrundlag for at gøre som beskrevet nedenfor, herunder:
- opfyldelse af en kontrakt med dig,
- vores legitime forretningsmæssige interesser,
- overholdelse af en juridisk forpligtelse, en retskendelse eller for at udøve eller forsvare retskrav, eller
- dit samtykke til behandlingen, som du kan trække tilbage til enhver tid.
Vi bruger de oplysninger, som vi indsamler, til at opfylde en kontrakt med dig eller træffe foranstaltninger efter din anmodning herom inden indgåelse af en kontrakt, herunder til at:
- foretage transaktioner med dig og levere forskellige produkter og tjenester til dig,
- behandle og opfylde ordrer i forbindelse med vores produkter og tjenester og holde dig orienteret om status for din ordre,
- håndtere karrieremuligheder, herunder til rekrutteringsformål, medarbejder- onboarding og andre HR-formål,
- yde kundesupport (herunder reparationer, ændringer, rensning og andre tjenester) og
- oprette og administrere din konto hos Tiffany.
Vi bruger de oplysninger, som vi indsamler på grundlag af vores legitime interesser, som vi kan beskrive yderligere efter anmodning, herunder til at:
- drive, evaluere og forbedre vores forretning (herunder udvikle nye produkter og tjenester, forbedre vores tjenester, styre vores kommunikation, analysere vores produkter og kundebase, udføre dataanalyser, og regnskabsføring, revision og andre interne funktioner),
- reducere kreditrisiko og administrere opkrævning,
- bekræfte din identitet,
- sende dig salgsfremmende materialer og andre meddelelser (herunder takkebreve, påmindelser om særlige anledninger og andre meddelelser fra salgsfolk, som du har interageret med),
- kommunikere med dig via e-mail, post, telefon og andre metoder om og for at administrere din deltagelse i, særlige begivenheder, konkurrencer, præmielodtrækninger, programmer, tilbud, kundeundersøgelser og markedsundersøgelser,
- beskytte imod, identificere og forhindre svig og anden ulovlig aktivitet, krav og andre forpligtelser,
- overholde og håndhæve relevante branchestandarder, kontraktlige forpligtelser og vores politikker og
- svare på dine henvendelser.
Derudover behandler vi dine personoplysninger for at overholde og håndhæve gældende lovkrav, som vi er underlagt, og for at fastlægge, udøve eller forsvare retskrav, uanset om i forbindelse med retssager eller en administrativ eller udenretslig procedure.
Vi bruger også oplysningerne på andre måder, som vi giver særlig meddelelse om på tidspunktet for indsamlingen og indhenter dit samtykke i det omfang, det kræves ved gældende lov.
Brug af cookies og andre teknologier
Hvor vi har indhentet dit samtykke i det omfang, det kræves ved gældende lov, bruger vi oplysninger indsamlet via cookies, web-beacons (herunder pixels og tags), webserverlogfiler og andre automatiserede metoder til de formål, der er beskrevet i vores cookie-politik.
Vi bruger også tredjepartsanalysetjenester på vores online-kanaler, såsom dem tilhørende Google Analytics, Adobe Experience Cloud og Sizmek, som bruger cookies og lignende teknologier til at indsamle oplysninger (såsom IP-adresse) for at vurdere brug af og interaktion med vores online-kanaler. I det omfang, det kræves ved gældende lov, indhenter vi dit samtykke, inden vi bruger cookies til analyseformål. For at få flere oplysninger om
disse analysetjenester og hvordan du fravælger, bedes du besøge de relevante hjemmesider, der er anført her:
- Google Analytics: http://www.google.com/analytics/learn/privacy.html
- Adobe Experience Cloud: http://www.adobe.com/privacy/analytics.html#1
- Sizmek: https://www.sizmek.com/privacy-policy
Interessebaseret annoncering
Når du bruger vores online-kanaler, indsamler både vi og visse tredjeparter (såsom vores annonceringsnetværk, digitale annonceringspartnere og sociale medier) oplysninger om dine online-aktiviteter over tid og på tværs af tredjepartshjemmesider (såsom hjemmesider, der viser vores annoncer). Vi kan bruge sådanne oplysninger til at vise dig annoncering for produkter og tjenester, der er skræddersyet til dine individuelle interesser. Vi kan også indsamle oplysninger til dette formål fra tredjepartshjemmesider, hvor vores annoncer vises. Du kan muligvis se visse annoncer på andre hjemmesider, fordi vi samarbejder med tredjeparts-annoncekøbsnetværk (såsom Facebook, Rubicon og Twitter). Gennem sådanne købsnetværk kan vi målrette vores meddelelser til brugere gennem demografiske, interessebaserede og kontekstuelle midler. De oplysninger, som vores annoncenetværk kan indsamle på vores vegne, omfatter oplysninger om dine besøg på hjemmesider, der viser Tiffany-annoncer, såsom de sider eller annoncer, som du ser, og de handlinger, som du foretager på hjemmesiderne. Denne dataindsamling foregår både på vores hjemmesider og på tredjepartshjemmesider, der deltager i disse annoncenetværk. Denne proces hjælper os med at spore effektiviteten af vores markedsføringsindsats. For at få flere oplysninger om, hvordan du fravælger denne interessebaserede annoncering gennem annoncenetværk, bedes du klikke her. I det omfang, det kræves ved gældende lov, vil vi indhente dit samtykke, inden vi bruger dine oplysninger til interessebaseret annoncering.
Vores cookie-politik indeholder nærmere oplysninger om formålene med denne dataindsamling via cookies og andre teknologier, og hvordan du udøver dine valg (såsom at ændre dine cookiepræferencer).
Oplysninger, som vi deler
Vi videregiver ikke personoplysninger, som vi indsamler om dig, undtagen som beskrevet i denne globale databeskyttelseserklæring. Vi deler personoplysninger med tjenesteudbydere, der udfører tjenester på vores vegne baseret på vores anvisninger. Vi bemyndiger ikke disse tjenesteudbydere til at bruge eller videregive oplysningerne, medmindre det er nødvendigt for at udføre tjenester på vores vegne eller overholde lovkrav. Eksempler på disse tjenesteudbydere omfatter enheder, der behandler kreditkortbetalinger, styrer og reducerer vores kreditrisiko, bekræfter oplysninger, opfylder ordrer og leverer webhosting, analyse- og markedsføringstjenester. Vi deler også dine personoplysninger inden for Tiffany-koncernen verden over til de formål, der er beskrevet i denne globale databeskyttelseserklæring.
Derudover kan vi videregive oplysninger om dig (i) hvis vi er forpligtede til at gøre det ved lov eller retsproces, (ii) til retshåndhævende myndigheder eller andre embedsmænd, og (iii) når vi mener, at videregivelse er nødvendig eller passende for at forhindre fysisk skade eller økonomisk tab, eller i forbindelse med en undersøgelse af formodet eller faktisk svigagtig eller ulovlig aktivitet. Vi forbeholder os også ret til at overføre personoplysninger, som vi opbevarer om dig, i tilfælde af, at vi sælger eller overfører (eller overvejer salg eller
overførsel af) hele eller en del af vores forretning eller aktiver (herunder i tilfælde af fusion, opkøb, joint venture, reorganisering, afhændelse, opløsning eller likvidation).
Så længe opbevarer vi personoplysninger
I det omfang gældende lov tillader, opbevarer vi som regel personoplysninger, som vi indsamler om dig, så længe det er nødvendigt (1) til de formål, hvortil vi indsamlede dem, i overensstemmelse med vilkårene i denne globale databeskyttelseserklæring, hvilket generelt betyder, at vi opbevarer dine personoplysninger under varigheden af vores forhold, eller så længe du holder din konto åben hos os, eller (2) for at tage hensyn til gældende forældelsesfrister og overholde obligatoriske gældende love. Som beskrevet i afsnittet "Dine rettigheder og valg" i denne globale databeskyttelseserklæring, kan du i det omfang det er fastsat ved lov i din jurisdiktion, anmode om, at vi sletter dine oplysninger eller begrænser behandlingen af sådanne oplysninger ved at kontakte os som angivet nedenfor.
Dine rettigheder og valg
Vi tilbyder dig bestemte valg i forbindelse med de personoplysninger, som vi indsamler om dig, såsom hvordan vi bruger oplysningerne og hvordan vi kommunikerer med dig. For at opdatere dine præferencer, kan du til enhver tid bede os om at fjerne dine oplysninger fra vores mailinglister, udøve dine rettigheder eller indsende en anmodning ved at kontakte os som angivet i afsnittet "Sådan kontakter du os" i denne globale databeskyttelseserklæring. Du kan også afmelde vores mailinglister ved at følge linket "Afmeld" i vores e-mails. I det omfang, det er fastsat ved lov i din jurisdiktion, kan du anmode om adgang til de personoplysninger, som vi opbevarer om dig, eller anmode om, at vi retter, opdaterer, ændrer eller sletter dine oplysninger, eller at vi begrænser behandlingen af sådanne oplysninger ved at kontakte os som angivet nedenfor.
Med forbehold for gældende lovgivning har du ret til i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format at modtage de personoplysninger om dig, som du har tilvejebragt for os, med dit samtykke eller baseret på en kontrakt, hvoraf du er en part. Du har ret til at få disse oplysninger sendt til et andet selskab, hvor det er teknisk muligt. Du kan også indgive en klage til databeskyttelsesmyndigheden i dit land, hvis du ikke er tilfreds med vores svar.
Hvor tilladt ved lov kan du tilbagetrække ethvert samtykke, som du tidligere har givet os eller til enhver tid gøre indsigelse af legitime årsager mod behandlingen af dine personoplysninger, og vi vil overholde dine præferencer fremover. Dette vil ikke påvirke lovligheden af vores brug af dine oplysninger baseret på dit samtykke, der fandt sted inden samtykket blev trukket tilbage.
For at udøve dine rettigheder, bedes du kontakte os som angivet i afsnittet "Sådan kontakter du os" i denne databeskyttelseserklæring. Du kan også skrive til den relevante Tiffany-enhed for din jurisdiktion via de kontaktoplysninger, der er anført her. For at beskytte dine personoplysninger og opretholde sikkerheden kan vi træffe foranstaltninger med henblik på at bekræfte din identitet, før vi giver dig adgang til oplysningerne eller efterkommer din anmodning. I det omfang, det er tilladt i henhold til gældende lovgivning, kan vi opkræve et rimeligt gebyr for at efterkomme din anmodning, hvis vi finder den åbenlyst grundløs eller overdreven, eller i tilfælde af en anmodning om adgang for at give dig yderligere kopier af de personoplysninger, som vi opbevarer om dig.
Når du bruger vores online-kanaler, kan både vi og visse tredjeparter (såsom vores annonceringsnetværk, digitale annonceringspartnere og sociale medieplatforme) indsamle personoplysninger om dine onlineaktiviteter over tid og på tværs af tredjepartshjemmesider. Visse webbrowsere giver dig mulighed for at bede din browser om at sende Do Not Track ("DNT")-signaler til hjemmesider, som du besøger, og informere de pågældende websteder om, at du ikke vil have, at dine online-aktiviteter spores. Da vores online-kanaler ikke er beregnet til at reagere på alle typer af DNT-signaler eller lignende mekanismer fra browsere, da der ikke findes nogen almindelig, brancheanerkendt standard for at gøre det, vil vi, når vi genkender et relevant DNT-signal, søge at undertrykke tredjepartstags, der bruges til at genkende din computer, når du navigerer væk fra vores hjemmeside, og som bruges til at præsentere dig for Tiffany-annoncer. I vores cookie-politik giver vi oplysninger om, hvordan du kan styre dine cookie-præferencer og de valg du kan foretage i forbindelse med de personoplysninger, som vi indsamler om dig via automatiserede metoder. For at få flere oplysninger om, hvordan du administrerer dine præferencer i forhold til de oplysninger, som vi indsamler via automatiserede metoder, bedes du besøge vores cookie-politik.
Meddelelse til beboere i Californien
Med forbehold for visse begrænsninger i henhold til Californiens retsplejelov § 1798.83, kan beboere i Californien bede os om at give dem (i) en liste over bestemte kategorier af personoplysninger, som vi har videregivet til tredjeparter til deres direkte markedsføringsformål i løbet af det umiddelbart forudgående kalenderår, og (ii) identiteten af de pågældende tredjeparter. For at fremsætte denne anmodning kan beboere i Californien kontakte os som angivet i afsnittet "Sådan kontakter du os" nedenfor.
Dataoverførsler
Vi overfører de personoplysninger, som vi indsamler om dig, til USA og lande uden for det land, hvor oplysningerne oprindeligt blev indsamlet, herunder de jurisdiktioner, hvor vores tilknyttede selskaber og tjenesteudbydere driver virksomhed. Disse lande har muligvis ikke de samme databeskyttelseslove som det land, hvor du oprindeligt tilvejebragte oplysningerne. Når vi overfører dine oplysninger til andre lande, vil vi implementere passende sikkerhedsforanstaltninger for at sikre, at vi beskytter de pågældende oplysninger som beskrevet i denne globale databeskyttelseserklæring.
Hvis du befinder dig i Den Europæiske Union (“EU”), Storbritannien eller Schweiz overholder vi gældende lovkrav, der yder tilstrækkelig beskyttelse for overførslen af personoplysninger til modtagere i lande uden for EU, Storbritannien eller Schweiz, som ikke er blevet anerkendt som ydende et tilstrækkeligt niveau af databeskyttelse. I så fald vil vi implementere passende sikkerhedsforanstaltninger, såsom standardkontraktbestemmelser godkendt af EU-Kommissionen og/eller den britiske regering. Med hensyn til overførsler af personoplysninger fra EU, Storbritannien eller Schweiz til USA, er Tiffany and Company certificeret i henhold til EU-USA databeskyttelsesrammeværket, Storbritanniens udvidelse af EU-USA databeskyttelsesrammeværket og Schweiz-USA databeskyttelsesrammeværket, der er udarbejdet af henholdsvis det amerikanske handelsministerium og Europa-Kommissionen, den britiske Information Commissioner’s Office og den schweiziske forbundskommisær for databeskyttelse og information, i forbindelse med overførsel af personoplysninger fra EU, Storbritannien eller Schweiz til USA. Klik her for at se vores databeskyttelsespolitik for databeskyttelsesrammeværket og få adgang til vores certificeringer.
Sådan beskytter vi personoplysninger
Vi opretholder administrative, tekniske og fysiske sikkerhedsforanstaltninger, der er beregnet til at beskytte de personoplysninger, som du tilvejebringer, imod utilsigtet, ulovlig eller uautoriseret tilintetgørelse, tab, ændring, adgang, videregivelse eller brug.
Børns personoplysninger
Vores online-kanaler henvender sig til en generel målgruppe og er ikke rettet mod børn. Vi hverken indsamler eller anmoder bevidst om personoplysninger fra børn under 13 år (eller anden relevant alder, som gældende i henhold til gældende lovgivning) gennem vores hjemmesider og apps. Hvis vi bliver opmærksomme på, at vi har indsamlet personoplysninger fra et barn under en sådan alder, vil vi omgående slette oplysningerne fra vores optegnelser. Hvis du mener, at et barn under en sådan alder kan have tilvejebragt personoplysninger for os, bedes du kontakte os som angivet i afsnittet "Sådan kontakter du os" i denne globale databeskyttelseserklæring.
Links til ikke-Tiffany-hjemmesider og -tjenester
For din bekvemmelighed og orientering kan vores online-kanaler tilbyde links til ikke- Tiffany-hjemmesider, -apps og -tjenester, der kan drives af virksomheder, der ikke er tilknyttet Tiffany. Disse virksomheder kan have deres egne databeskyttelseserklæringer og - politikker, som vi stærkt anbefaler, at du gennemgår. Vores produkter og tjenester kan også være tilgængelige for dig gennem tredjepartsplatforme (såsom udbydere af app stores) eller gennem andre tredjepartskanaler. Vi er ikke ansvarlige for databeskyttelsespraksisserne på andre hjemmesider end Tiffany-hjemmesider, -apps eller -tjenester.
Opdateringer til vores globale databeskyttelseserklæring
Denne globale databeskyttelseserklæring (herunder eventuelle tillæg) kan opdateres med jævne mellemrum for at afspejle ændringer i vores praksisser med hensyn til personoplysninger. Ved væsentlige ændringer vil vi underrette dig ved at offentliggøre en fremtrædende meddelelse på vores hjemmeside, der øverst i meddelelsen angiver, hvornår den sidst blev opdateret.
Sådan kontakter du os
Hvis du vil have os til at opdatere oplysninger, som vi har om dig eller dine præferencer, bedes du kontakte os via e-mail på customerservice@tiffany.com. Hvis du har eventuelle spørgsmål eller kommentarer til denne globale databeskyttelseserklæring, bedes du sende os en e-mail på privacy@tiffany.com. Du kan også skrive til:
Chief Compliance and Privacy Officer / Data Protection Officer c/o Legal Department
Tiffany & Co. Customer Relations 75-20 Astoria Blvd.
East Elmhurst, NY 11370